Myte: Pædofiliskandalen – det “katolske” problem

Religious Tolerance har en meget tankevækkende artikel om den omdiskuterede præsteskandale i USA.

Naturligvis er det tragisk, at nogle præster har manipuleret og misbrugt medlemmer fra deres menighed. Jeg vil ikke undskylde for de præster, som rent faktisk har gjort sig skyldige i sådanne overgreb. Men samtidig er langt størstedelen af den katolske kirkes præster, gode, hellige mænd, som lever efter deres cølibatsløfte, og tjener Gud og Kirken med hele deres liv – og det er uretfærdigt at nogle få brådne kar skal få lov at sætte dem i et dårligt lys. Faktum er nemlig, at ingen statistiske eller videnskabelige undersøgelser viser, at katolske præster skulle begå overgreb oftere end præster i andre kirkeretninger, lærere eller sportsklubtrænere. Tværtimod (NB: Jenkins er ikke katolik, så der er ikke tale om et apologetisk værk)

Ikke desto mindre er det den stemning der manes frem på tv og i blade.

Hvad er så grunden til det, når det ikke har nogen faktuel basis? Der er flere årsager, de vigtigste tror jeg er:
1) Den katolske kirke er synlig. Præstedragten gør den katolske kirke til et oplagt mål for de visuelt orienterede medier. En præst er et godt “skud” – det sælger blade.
2) Den katolske kirke hænger sammen. Når en katolsk præst anklages for overgreb, kaster det en skygge over hele kirken. Hvis det derimod er en baptistpræst, så bliver det set som et lokalt problem
3) Cølibatsløftet. Vor tid har ingen tillid til folk som ikke erklærer sig 100% lyststyret, ligesom alle andre. Det påstås, at sex er en ligeså grundlæggende og refleksstyret drift, som det at nyse. Og hvis man holder sig for næsen når man nyser, så flyver øjnene jo som bekendt ud. Derfor virker det mistænksomt på vore dages pop-freudianere, at nogen skulle gå frivilligt ind til et liv i cølibat. Det gør det også lettere for pøblen selv at psykologisere sig frem til en konkret grund til misbruget – og det kan folk godt lide. Altså sælger det.

Der er ingen tvivl om, at nogle biskopper burde have handlet anderledes end de gjorde. Men det at “hierarkiet under visse omstændigheder kan misbruges” er en noget mere mild anklage end “katolske præster er ofte pædofile og forgriber sig på deres sognebørn”. Det jeg angriber er den mistænkeliggørelse og hetz mod katolske præster, som er kommet i kølvandet på afsløringerne.

Jeg bliver vred af at høre om præster, der ikke lever op til deres kaldelse. Men jeg bliver næsten lige så vred af at høre om præster som bliver betragtet som pædofile af folk de ikke kender.

AMDG