Glædelig allehelgensdag

Helgen…

Der er over 10.000 anerkendte helgener i den katolske kirke, og i dag fejrer vi alle dem, der ikke lige kunne få deres egen festdag. Og det er jo en glimrende lejlighed til at få slået fast hvad en helgen er – og ikke er

Hvad er en helgen?
En helgen er ikke en gud. En helgen er ikke en halvgud. Eller en kvartgud, ottendedelsgud, sekstendedelsgud osv…

En helgen er et menneske, som du og jeg (hvis du da ikke er en indekseringsbot fra google eller en spambot), men et menneske der har levet et helligt og efterfølgelsesværdigt liv, ledet af Helligånden, og som ved sin død er indtrådt i Himlen. I Himlen fortsætter de med at tjene Gud og Kirken på jord gennem bøn og forbøn.

Hvordan kommer man på den tanke at “døde” mennesker kan bede for os?
Det tidligste vidnesbyrd om sådanne hellige, afdøde menneskers forbøn finder vi i 2. Makkabæerbog kap. 15, hvor der står:

Han havde haft dette syn: Onias, den tidligere ypperstepræst, en god og hæderlig mand, beskeden i fremtoning, mild af væsen, besindig i tale, siden barndommen altid betænkt på, hvad der hører til retskaffenhed – ham så han med hænderne rakt ud til bøn for hele det jødiske samfund. Derpå åbenbarede en mand sig, bemærkelsesværdig ved sine grå hår og sit udseende; han udstrålede en forunderlig og overvældende autoritet. Onias sagde: »Denne mand elsker sine brødre og beder meget for folket og den hellige by; det er Jeremias, Guds profet.«

På dette tidspunkt har Jeremias været død i mange år, men han fortsætter dog med at bede for “folket og den hellige by”

Jamen hov, vil nogle måske indvende, 2. Makkabæerbog er slet ikke med i min Bibel; det er kun katolikkerne er har den med. Men det viser om ikke andet, at tanken ikke var fremmed i jødedommen.

Hvis der er en bog, som man kan forvente vil handle om eventuelle helgener i Himlen, så er det Johannes’ Åbenbaring. Og det er præcis hvor vi finder det næste vidnesbyrd. Det centrale vers er 5,8 (bør læses i sin sammenhæng): “Og da [Lammet] fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner.”

Johannes’ vision er et kig ind i Himlen, hvor han ser fireogtyve ældste (et symbolsk tal som betegner Guds folk fra både den gamle og den nye pagt =12+12), foran Guds trone, hvor de frembærer “de helliges bønner”.

Endnu tydeligere bliver det i kap 6,9-10, hvor der står:

Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret [i Himlen] sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. Og de råbte med høj røst: “Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?”

Så ikke nok med at de hellige i Himlen beder, de er også opmærksomme på hvad der sker på jorden, og de råber til Gud om at gribe ind. (En bemærkelsesværdig detalje er desuden, at ligesom martyrernes sjæle er under alteret i Himlen, så er deres legemer under altrene på jorden – der er helgenrelikvier under hovedalteret i de fleste katolske kirker).

Egentlig burde det ikke overraske nogen, for Jesus selv siger jo at Gud er “Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Han er ikke Gud for de døde, men for de levende, thi for ham er alle levende”

Kirkefædrene
Dette er ingen ny tolkning, men findes antydet så tidligt som hos Hermas i det 1. århundrede (her er der dog tale om engles forbøn)

Hos Clement af Alexandria finder vi disse ord fra år 208: “He also prays in the society of angels, as being already of angelic rank, and he is never out of their holy keeping; and though he pray alone, he has the choir of the saints standing with him [in prayer]“

Men hvorfor?
“Vi kan jo bare selv bede til Gud, skulle det virkelig være nødvendig at gå gennem en helgen?”

Næh, egentlig ikke. Men de fleste kristne har på et eller andet tidspunkt bedt en anden kristen om forbøn – ja, vi får faktisk befaling om at bede for hinanden flere gange i Ny Testamente. Hvorfor det, når vi nu bare kan bede selv?

En sådan individualistisk tankegang er helt fremmed for klassisk kristendom. Gud ønsker at vi skal komme til ham som et folk, ikke som løsrevne, adskilte individer. Kirken er Kristi brud, ikke hans harem!

Og det er vel nærmest essensen af det hele: Bøn til helgener er dybest set bøn med helgener, det er at komme til Gud som en familie, sammen med vore ældre brødre og søstre i Herren – at komme som én samlet Kirke på jorden og i Himlen.

Og med de ord vil jeg ønske en glædelig Allehelgensdag til alle der læser med!

Du vidnehær med martyrblod,
med sejersklædning skøn,
læg palmegren ved tronens fod,
og kron ham, kron ham, kron ham,
Himlens kongesøn!