Thomas Aquinas – fordi en spade er en spade

Skt. Thomas Aquinas er muligvis den vigtigste teolog i den katolske kirke, og det ville ikke være helt forkert at sige, at hans skrifter her indtager cirka samme plads som Luthers skrifter gør i protestantismen.

Thomas har festdag i dag, og da han er min yndlingsteolog, yndlingsfilosof og yndlingshelgen, ville det være dumt ikke at skrive lidt om ham i dagens anledning.

Thomas skrev om næsten alt hvad der har med kristendommen at gøre, han skrev kort og klart, og meget systematisk. Hans vigtigste værk, summa theologica (summen af teologien) er en systematisk opstilling af og argumentation for den kristne tro.

Fundamentet for Thomas’ teologi er en grundlæggende bekræftelse af, at materien – det skabte – er noget godt. Thomas viderefører langt hen ad vejen Aristoteles, ligesom Augustin før ham (og måske Luther efter ham?) viderefører Platon. Thomas står centralt placeret i et tiltrængt og vellykket opgør med den platonisme, som i al ubemærkethed havde sneget sig ind i kristendommen med Augustin. Det var en reformation, i ordets egentlige betydning.

Thomas er nok i protestantiske kredse mest berygtet for, at være den der har formuleret den katolske transsubstantiationslære – at brødet og vinen i messen bliver til Jesu legeme og blod, og blot bevarer brødets og vinens “accidenser” (karakteristika, lugt, smag, form osv). Mod det har Luther et eller andet rodet syn med noget både/og, under/med, tja/måske, hmm/men på den anden side. Det meste af hvad Thomas har skrevet, er teologisk stof, men han skrev også en håndfuld meget smukke salmer om Jesu nærvær i nadveren (en af dem her med musik af Cesar Franck og fremført af Pavarotti).

Det befriende ved Thomas’ (og Aristoteles’) virkelighedsforståelse er, at den ligger i naturlig forlængelse af et almindeligt sundt menneskes forståelse før det tager på universitetet. Med andre ord: En spade er ikke et udtryk for det evige almenbegrebet “Spade”, ejheller er det en tilfældig og meningsløs betegnelse vi har sat på et redskab fordi vi (tilfældigvis) synes det ligner et andet redskab som vi også kalder en spade. En spade er en spade.

Since the modern world began in the sixteenth century, nobody’s system of philosophy has really corresponded to everybody’s sense of reality; to what, if left to themselves, common men would call common sense. Each started with a paradox; a peculiar point of view demanding the sacrifice of what they would call a sane point of view. That is the one thing common to Hobbes and Hegel, to Kant and Bergson, to Berkeley and William James. A man had to believe something that no normal man would believe, if it were suddenly propounded to his simplicity; as that law is above right, or right is outside reason, or things are only as we think them, or everything is relative to a reality that is not there. The modern philosopher claims, like a sort of confident man, that if we will grant him this, the rest will be easy; he will straighten out the world, if he is allowed to give this one twist to the mind… (St. Thomas Aquinas, G.K. Chesterton)

Thomas Aquinas’ filosofi er kompleks, men den er ikke kompliceret. Hans sprog og argumentation tilhører en anden tid, som til tider kan virke fremmed på os, men man er aldrig i tvivl om, at det er en selv som ikke helt har forstået hvad han skriver – hos flere nyere filosoffer bliver man af og til i tvivl om, hvorvidt forståelsesproblemet mon ikke ligger hos forfatteren.

Against all this the philosophy of St. Thomas stands founded on the universal common conviction that eggs are eggs. The Hegelian may say that an egg is really a hen, because it is a part of an endless process of Becoming; the Berkelian may hold that poached eggs only exist as a dream exists, since it is quite as easy to call the dream the cause of the eggs as the eggs the cause of the dream; the Pragmatist may believe that we get the best out of scrambled eggs by forgetting that they ever were eggs, and only remembering the scramble. But no pupil of St. Thomas needs to addle his brains in order adequately to addle his eggs; to put his head at any peculiar angle in looking at eggs, or squinting at eggs, or winking the other eye in order to see a new simplification of eggs. The Thomist stands in the broad daylight of the brotherhood of men, in their common consciousness that eggs are not hens or dreams or mere practical assumptions; but things attested by the Authority of the Senses, which is from God. (Thomas Aquinas, G.K. Chesterton)

Men dermed er alt ikke sagt.

Både jeg og mine kære læsere har sikkert tilstrækkelig teologisk viden til at blive kanoniserede helgener. Uheldigvis er der aldrig nogen der er blevet kanoniseretfor teologisk viden – kun for teologiske dyder.

Thomas Aquinas var ikke bare filosof, teolog og kirkelærer…

Bag filosofien gemte der sig også en mystiker. Bag teologien lå der et helligt liv. Mange anekdoter fortælles om Thomas Aquinas, nogle af dem er sikkert sande.

Hen mod slutningen af sit liv, mens han var ved at diktere Summa Theologica, holdt han pludselig inde, sagde blot: “Alt hvad jeg hidtil har skrevet, er strå imod dét jeg har set”. Fra da af skrev han ikke mere, og jeg vil næsten tro, at hans tavshed taler stærkere end hans ord.

Men ham vil vi mindes, med ønske og bøn om at kirken snart ser et sådant hoved og et sådant hjerte igen.

Oh ja… og hans Summa Theologica findes på engelsk her. Det er guld.

AMDG